Øjet
At se betyder at kunne opfange, omfatte og omsætte lysstråler til billeder. Dette sker gennem vore øjne, som er et forunderligt indrettet optisk instrument. For at lyset kan omsættes til billeder,
vi kan opfatte, må lysstrålerne gå ind gennem den forreste del af øjet til den bagerste del, nethinden. Hele vejen brydes strålerne gennem forskellige gennemsigtige væv.
Først går strålerne
gennem hornhinden, derefter gennem den vandlignende kammervæske, som ligger mellem hornhinden og øjets linse. Før strålerne når linsen, passerer de pupillen. Pupillens størrelse kan ændres ved hjælp af muskler,
så mere eller mindre lys kan passere.
Efter linsen går strålerne gennem glaslegemet, inden de når nethinden bag i øjet. Den største brydning af lyset sker i hornhinden. Derefter i linsen, der har form
som en lille chokoladelinse, som kan krummes mere eller mindre. Jo mere den er krummet, des mere brydes strålerne. Linsen kan altså finindstilles, så billederne kommer til at stå skarpt. I nethinden opfanges lysstrålerne af sanseceller,
der viderebringer lyset til hjernens synscenter.
Denne indviklede proces foregår ganske automatisk og upåagtet hos de fleste - indtil den dag, hvor synet måske svigter - hvor vi ikke mere kan se det, vi plejer at kunne.
Når synet svigter
Synet kan svigte af mange grunde. Nogle øjensygdomme skal behandles med medicin, andre kræver en operation, og nogle lader sig ikke
behandle. Man bør altid gå til en øjenlæge for at få afklaret årsagen til en synsnedsættelse og om behandling er mulig. Ofte er der behov for briller eller kontaktlinser, og det kan normalt klares hos optikeren,
evt. skal man henvende sig til en optiker, der har specialiseret sig i svagsynsoptik (en optometrist).
Optik
Hvis øjets egen optik ikke mere er tilstrækkelig,
må vi prøve at supplere med menneskeskabt optik. Her kommer briller ind på en suveræn 1. plads. Så langt tilbage som i 1300-tallet har man i Europa kendt til at sætte glas op foran øjnene for at forbedre synet. Brilleglas
kan fremstilles i enten plastmateriale eller rigtigt glas og er slebet således, at de kan ændre lysstrålernes retning på deres vej ind til nethinden og derved kompensere for fejl i den lysbrydende del af øjet.
Cirka halvdelen af Danmarks befolkning, 2,5 mio. mennesker, har enten briller eller kontaktlinser og der sælges årligt ca. 650.000 brillestel. Briller udskiftes gennemsnitligt hvert 3. år, kontaktlinser oftere. Jo, vi gør god brug
af den brillebårne optik! Et vidunderligt hjælpemiddel, der kan forstørre og formindske og ændre brydningsgrad. En fantastisk mulighed for at forbedre øjets optiske egenskaber.
For bedre at forstå
en brilles virkning, kan man tænke tilbage på barndommens brændglas. Hvem har ikke prøvet at lade sollyset falde på et stykke papir, asfalt eller celluloid gennem et brændglas, dvs. en linse, der er konveks, altså
tyk på midten (en samlelinse). Bag brændglasset viste der sig en ganske lille lys plet, der var et lille billede af solen, og efter kort tid blev der her brændt hul i papiret, asfalten eller celluloiden. Brændpunktet ligger nærmere
ved linsen, når den er stærkt buet (glasset er tykkere), og fjernere fra linsen, når den er svagt buet.
Grunden til, at pletten er lysere end det øvrige materiale, er, at alle de lysstråler, der rammer linsen,
bøjer hen imod brændpunktet og støder sammen i dette. Hvis man i stedet for en samlelinse bruger en linse, der er tynd på midten og tykkere ud mod siderne, dvs. en spredelinse (en konkav linse), vil man se, at der ikke dannes en lys
plet i brændpunktet, men tværtimod en mørkere plet, fordi lyset ved at passere gennem en sådan linse spredes og rammer en større fl ade, som derved bliver mindre oplyst. I det normale øje er lysets rydning således,
at brændpunktet ligger netop på øjets nethinde, som opfanger et perfekt lysbillede.
Behovet for optik til læse- og nærarbejde
Mange mennesker har behov for optik til
læse- og nærarbejde, og for langt de fleste kan optikken afhjælpe problemet og give brugeren et normalt syn. Med et normalt syn har man en læseafstand på ca. 40 cm.
De mest almindelige årsager til, at
man har behov for optik, er nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og det, man kalder “gammelmandssyn”.
Hos den nærsynede ligger det føromtalte brændpunkt foran nethinden, og det billede, der rammer
selve nethinden, er utydeligt. Ved at sætte en spredelinse foran øjet kan brændpunktet fl yttes ind på nethinden og billedet bliver nu klart. Hos den langsynede ligger det bag ved nethinden, og billedet på nethinden bliver derfor
uskarpt. Ved at sætte en samlelinse foran øjet, flyttes brændpunktet frem, så der dannes et klart og tydeligt billede på nethinden.
Bygningsfejl i øjet er en anden meget almindelig grund til at bruge
optik. Ofte forekommer en bygningsfejl sammen med en nærsynet- eller langsynethed. Almindeligvis slibes brilleglas i kugleform, men er der en bygningsfejl i hornhindens krumning, afhjælpes dette ved et par briller slebet i cylinderform. Ved bygningsfejl
måler man, hvor mange grader cylinderglasset skal drejes i forhold til et vandret plan.
Med alderen (ca. 45 - 50 år) aftager linsens elasticitet. Den kan ikke mere krumme så meget, og det bliver derfor nødvendigt
at øge læseafstanden ud over 40 cm. Populært siger man, at armene bliver for korte. Det er derfor nødvendigt at få et par briller med en samlelinse, en såkaldt læsebrille. Hvis man i forvejen er nærsynet, kan
det være nok at tage brillerne af. Altså læse uden spredelinse.
Når øjenlægen udmåler brillestyrken, angives denne i dioptrier (D). 1 dioptri er måleenheden for en linse med 1 meters brændvidde,
det vil sige, at afstanden fra linsen til brændpunktet er 1 meter. 2 dioptrier har 50 cm’s brændvidde, 4 dioptrier 25 cm’s brændvidde etc. Samlelinser (til langsynede og til gammelmandssyn) betegnes med + foran dioptritallet og
spredelinser (til nærsynede) med et - (minus). Således vil f.eks. +12 dioptri sige en konveks linse med et brændpunkt i godt 8 cm’s afstand.
Svagsynsoptik
og optiske hjælpemidler til læse- og
nærarbejde
Sygdomme eller forandringer i øjet kan nedsætte synet så meget, at man får brug for meget stærke briller, også kaldet
svagsynsoptik eller optiske hjælpemidler. Man taler om svagsynsoptik, når læsebrillen (nærtillægget) er på 4 dioptrier og derover, hvilket medfører en læseafstand på 25 cm eller derunder. Svagsynsoptik
betegnes også som et optisk hjælpemiddel, men denne betegnelse dækker over mange forskellige ting. Man skelner f.eks. mellem brillebåren optik og håndholdt optik.
Mange mennesker med stærkt
nedsat syn som følge af forskellige sygdomme eller forandringer i øjet kan med fordel gøre brug af f.eks. lupper eller lupbriller. Man kan dog ikke pege på den ideelle løsning og/eller det ideelle optiske hjælpemiddel
til et menneske med nedsat syn. Det afhænger af mange forskellige forhold, som f.eks. personlig præference. Mange oplever, at optikken ikke fungerer tilfredsstillende og opgiver den med den begrundelse, at “brillerne ikke duer”, eller
“man alligevel ikke kan”.
Og er man først nået til den konklusion, er det svært at få brillerne op af skuffen igen. Det kan være forbundet med store vanskeligheder at genvinde den tabte læseevne
ved brug af brillebåren eller håndholdt optik. Men som oftest KAN det læres. Ud over den rette optik er det også påkrævet, at man har den rette belysning, ligesom andre hjælpeforanstaltninger kan være påkrævede.
Hvis lyset ikke er godt nok derhjemme, hjælper optikken ikke. En del kommer hjem fra optikeren med deres nye svagsynsoptik og opdager, at det er umuligt at læse med brillerne, selv om de følger den instruktion,
øjenlæge og optiker har givet. Det kan skyldes, at belysningen i hjemmet ikke er tilstrækkelig. Under afprøvning og udmåling hos øjenlæge og optiker er lyset optimalt for at give de bedste læsebetingelser.
Lupper
Blandt ældre synshæmmede har det vist sig, at mange foretrækker håndholdt optik. Desuden: Ved alle hurtige og korte læseprocesser som f.eks. læsning af priser
og datomærkninger, er en håndholdt lup med eller uden lys ofte en hensigtsmæssig løsning. Luppen er altså et
eksempel på håndholdt optik.
Lupper eller forstørrelsesglas er samlelinser,
som findes i styrker fra 4 - 60 dioptrier. Størrelsen af glasset aftager med øget dioptristørrelse. Således kan en 4 dioptrilup have en diameter på 12 cm, medens en 60 dioptrilup har en diameter på 2 cm. Jo mindre læseglasset
er, jo mindre er læsefeltet, og jo langsommere vil læsningen blive.
Alle vil helst have en lup, der har et stort glas og en stor forstørrelse, da en sådan vil være lettest at læse med. Men desværre
findes den ikke. Udvalget af lupper er meget stort. Inden for hver forstørrelsesgrad findes et righoldigt udbud. Almindelige håndlupper, standlupper med og uden indbygget lys og lupper, som kan monteres på en lampe.
Almindelige læselupper, hvor man selv vælger afstanden, kombineres normalt med en afstandsbrille. De gamle læsebriller anvendes, når standluppen bruges. Hvis man er nærsynet, kan man med fordel tage brillerne af og bruge øjnene
som forstørrende effekt sammen med luppen.
Det er individuelt, hvilken lup den enkelte foretrækker, man bør prøve flere forskellige typer inden for den samme forstørrelsesgrad for at finde den rette. Ofte
er det nyttigt at låne den eller de aktuelle optiske hjælpemidler i en kortere periode, før det endelige valg foretages.
Lupbrille
Den normale læseafstand er ca. 40 cm.
Men man kan fremstille briller med indbygget lup, som kræver, at læseemnet skal helt op til næsen. Derved bliver det ikke mere muligt at læse med begge øjne på én gang (have samsyn), og det ene brilleglas bliver
blændet med et matteret glas. En lupbrille er kun brugbar, når teksten placeres i brilleglassets brændpunkt. Det kan give en læseafstand på 20 cm - eller helt ned til 5 cm alt efter, hvor stærke lupbrillerne er. En afvigelse
på 1 cm vil ofte gøre læsning umulig.
Børn, unge og midaldrende kan normalt vænne sig til de ændrede læsebetingelser, som en lupbrille kræver. Det er besværligt, langsommeligt og
et stort tålmodighedsarbejde at få udbytte af en lupbrille. Ældre mennesker, som synsmæssigt kunne have glæde af en lupbrille, støder som oftest ind i følgende vanskeligheder:
1.
Vaner er svære at ændre. Igennem årene er man vænnet til en læseafstand på ca. 40 cm. For at læse med lupbrille skal man kunne
holde hovedet og hænderne, der holder avisen, så meget i ro,
at læseafstanden er den samme hele tiden. Ofte føres avisen ud i den vante 40 cm´s læseafstand. En læseplade opsat på et bord kan være til stor hjælp til at holde læseafstanden. Men også her kan
en ofte indgroet vane komme på tværs: Måske har man haft sin faste læseplads i den gode lænestol henne ved vinduet, hvor lyset er bedst. Her kan løsningen være et gulvstativ på hjul og med skråplade. Imidlertid
opleves denne løsning i lighed med det at skulle læse ved spisebordet og sætte læseplade op eller have den stående fast på bordet ofte som noget meget besværligt.
2. Med
lupbrillen kan man ikke mere danne sig et overblik i avisen, diagonallæse eller bare læse en hel avislinje på én gang. Måske kniber det også med koncentrationen eller hukommelsen. Igen kræves indøvelse af nye
vaner, en ekstra indsats, for at kunne læse igen
3. Som nævnt giver lupbriller som oftest kun mulighed for at læse med et øje – det “bedste” øje. Det andet glas er afblændet,
matteret. Alle mennesker har et “førerøje”, et foretrukkent øje. Det vil som oftest være det højre. Hvis “førerøjet” bliver blændet, og man i stedet skal læse med det andet
øje, som øjenlægen har vurderet som det bedste, vil det i mange tilfælde volde meget store problemer. Dette kan sammenlignes med at bruge venstre hånd til at skrive med, hvis man er højrehåndet. På trods af
de tilvænningsvanskeligheder, som lupbrillen medfører, kan en brillebåren løsning være at foretrække frem for en lup, der holdes i hånden. Med brillen har man begge hænder fri og et større synsfelt.
Andre optiske hjælpemidler
Der findes i dag mange forskellige optiske hjælpemidler beregnet til nærarbejde som f.eks. læsning og hobbyarbejde.
Det væsentligste af disse er et CCTV.
CCTV
Et elektronisk synsforstærkeranlæg, også kaldet et CCTV (forkortelse af Closed Circuit TeleVision), består af en skærm og et kamera.
Den tekst, man ønsker at læse, lægges på en plade under kameraet. CCTV’et kan forstørre teksten op til 60 gange og fås både med sort/hvid og med farveskærm. Et CTV vil i mange tilfælde kunne hjælpe
personer, der ikke kan bringes til at læse ved at benytte lup eller lupbrille. Det er vigtigt, at brugeren sidder i den rette ergonomiske stilling, når CCTV’et benyttes.
Derfor er det ofte nødvendigt at stille
CCTV’et på et specielt indstilleligt bord. Ud over sådanne store bordmodeller fi ndes der små, lette modeller, som man kan lægge over teksten som en standlup. Jo mindre en skærm er, des mindre forstørret tekst kan
der imidlertid være på skærmen.
Fordelen ved disse små modeller er dog, at man kan tage dem med sig alle steder. Der er også lavet CCTV’er, der er opbygget som en slags bærbar computer og beregnet
til at have med sig. Modellen vil have en skærm og en form for mus, hvori kameraet sidder. Endvidere fi ndes der hovedbårne modeller, hvor brilleglas er udskiftet med en lille skærm, og hvor kameraet holdes i hånden og kan føres
over det, der skal læses.
Der findes i dag mange forskellige stationære eller bærbare elektroniske forstørrelsesløsninger, og der kommer hele tiden fl ere til. Det er ikke alle løsninger, der vil
være lige velegnede til alle. Den rigtige løsning for den enkelte vil være baseret på en grundig afprøvning hos en synsrådgivning.
Svagsynsoptik og optiske hjælpemidler
til at se på afstand
De tidligere omtalte hjælpemidler anvendes i forbindelse med nærarbejder som læsning, skrivning og hobbyarbejde. Der fi ndes også hjælpemidler til afstandsbrug. Når det gælder
optik til afstandsbrug, er mulighederne langt mere begrænsede end ved nærarbejde. Ved hjælp af linsen i øjet kan vi indstille skarpt på netop det, vi retter vort blik imod, hvad enten det er 1, 5, 10 eller 50 meter eller meget
langt væk.
Briller slibes, så man ser skarpt med dem på kun én afstand. Lad os sige, at vi fi k et par briller, som havde brændpunktet 10 meter væk fra os, og at vi ikke var i stand til at ændre
krumningen på øjets linse. Alt, som netop er i de 10 meters afstand, ville være skarpt, men alt andet, som var længere væk eller tættere på, ville være uskarpt. Hvis man gerne ville se naboen på gaden,
skulle han altså forblive i en afstand af 10 meter.
Derfor er det meget begrænset, hvad øjenlæge og optiker kan tilbyde af brillebåren optik til afstand. Afstandsbriller kaldes populært for gåbriller
og er kun en hjælp til lettere synsnedsættelser. Man har dog forskellige hjælpemidler som f.eks. kikkertbrille og kikkert.
Kikkertbrille
Kikkertbrillen er en brille, hvorpå
der er monteret et kikkertsystem med 8D forstørrelse og skarpindstilling fra 780 cm og til uendelig afstand. Ved mindre synsnedsættelser kan denne brille gøre det muligt f.eks. at læse teksten eller se ansigter tydeligere på
tv, dog med den begrænsning, at synsfeltet kun er på 10 grader.
Kikkert
Kikkerten er det optiske hjælpemiddel, som bruges til at se langt med. I
forbindelse med nedsat syn kan en kikkert være til stor hjælp, f.eks. til afl læsning af gadenavne, husnumre, busnumre eller til tekst skrevet på en tavle. I disse tilfælde vil en kikkert beregnet til kun et øje være
lettest at bruge. En stærk kikkert er vanskelig at holde i ro og indstille. Men der fi ndes stærke kvalitetskikkerter, hvor billedet bliver roligt ved tryk på en knap, selv om kikkerten ikke holdes roligt.
Tv-hjælpemidler
Mange, der har svært ved at se ting på afstand, kan også have svært ved at se tv, se ansigter på skærmen og læse teksten. Hertil fi ndes
der forskellige hjælpemidler. Et af disse er en tv-skærmlup, der placeres foran skærmen og forstørrer billedet op til 2 gange. Løsningen har imidlertid så betydelige begrænsninger, at den for de fl este i praksis
ikke vil være en brugbar løsning, og den indgår derfor ikke længere i flere synsrådgivningers bevillingspraksis.
Der er også udviklet en elektronisk løsning, der kombinerer det førnævnte
CCTV med en forstørrelse af et billedudsnit af tv-billedet. Man kan indsætte linser i svagsynsbriller, således at brillerne både kan bruges til læsning af avis og til tv. Når afstanden (=brændpunktet) skal ændres
fra f.eks. nærlæsning til tv, aftages en linse i brillen, eller der skrues på linsen, hvis den sidder i et kikkertsystem. Det bedste optiske hjælpemiddel til at se tv med er en kikkertbrille.
Ved mindre synsnedsættelser
kan denne brille gøre det muligt f.eks. at læse teksten eller at se ansigter tydeligere på tv, dog med den begrænsning, at synsfeltet kun er på 10 grader. Som et alternativ fi ndes ligeledes en indstillelig plastbrille, som ikke
giver begrænsninger i synsfeltet. Imidlertid kan en ligeså god og ofte endnu bedre løsning være at placere sig tæt foran fjernsynsskærmen, gerne med fjernsynsskærmen i øjenhøjde. Dette skader ikke øjnene,
heller ikke selv om afstanden er nede på ½ meter eller for den sags skyld endnu mindre.
Synsrådgivning
Svagsynsoptik og optiske hjælpemidler vil ofte være tilskudsberettiget
ifølge Lov om social service, men dette beror på en individuel vurdering. Der ydes dog ikke tilskud, hvis behovet eksempelvis alene skyldes langsynethed eller nærsynethed op til + eller - 16 dioptrier.
I kommunerne er
der fagpersoner, der tager stilling til ansøgningen. Alle kan henvende sig direkte hertil. I særlige tilfælde vil udmåling af specialoptik blive tilbudt her, i andre tilfælde vil der blive henvist til de optikere, som kommunen
har indgået en aftale med.
Man har ret til at vælge sin egen optiker, men må selv betale merudgiften, såfremt det er dyrere end kommunens aftale. Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet.
Dette er en kendsgerning, hvad enten det sker, mens man er barn, ung, i erhvervsalderen eller, som det oftest er tilfældet, i en fremskreden alder. Konsekvenserne kan synes uoverskuelige. Her hjælper kommunens synsrådgivning med at tilvejebringe
relevante tilbud.
Undervisning
Når synet svigter så meget, at man ikke længere kan alt det, som man plejer at kunne, er der mulighed for, gennem særlig undervisning, at lære
at gøre det meste af det igen ved hjælp af nye teknikker. Denne form for undervisning hedder kompenserende specialundervisning og kan være læsning med særligt forstørrelsesudstyr, færdsel uden brug af synet og meget
mere. Kommunerne tilbyder denne form for undervisning.
Hjælpemidler
Ud over briller og kontaktlinser vil det ofte være muligt at afhjælpe eller kompensere for synstabet ved yderligere
synshjælpemidler. Udvalget af synshjælpemidler er stort og mangfoldigt: Lige fra små, praktiske ting, der kan være til stor hjælp i det daglige, til computerbaserede hjælpemidler, der kan hjælpe med skrivning og læsning.
Nogle hjælpemidler skal betales af kommunen. Nogle bevilges som udlån, andre skal man selv betale en andel af. Også på disse områder er kommunes synsrådgivning behjælpelig. Du kan også ringe
til konsulent Mette Strojekt og hun vil helt sikkert kunne hjælpe dig på rette vej.¨
Hvad vil det sige, at være svagsynet?
Et synshandicap defineres som nedsat syn, man ikke kan korrigere med
briller, kontaktlinser, lup, kikkert eller andre hjælpemidler. Synshandicap er en samlet betegnelse for svagsynet, stærkt svagsynet, blind med lyssans eller total blindhed.
Et synshandicap kan ikke udelukkende defineres ved en diagnose
fra lægen som f.eks. grøn stær eller ved at se på en persons synsstyrke. Det kan være meget forskelligt, hvad mennesker med den samme synsstyrke kan og ikke kan. Derfor er man også nødt til at se på
den enkeltes funktionsevne og hvordan man klarer forskellige situationer i hverdagen.
Synsstyrke, synsfelt og synsbrøk
Nedsat syn viser sig ved, at man ikke længere kan skelne
detaljer på sædvanlig afstand (nedsat centralsyn) eller overser ting (synsfeltsdefekter). Centralsynet måles ved en synsprøve, hvor personen præsenteres for en række symboler af forskellig størrelse i en bestemt
afstand. Måleresultatet angiver en synsstyrke, der som regel udtrykkes med en brøk. Tælleren angiver personens afstand til symbolerne og nævneren viser den afstand en normal person ville kunne se symbolerne.
Eksempel: synsbrøken
6/18 fortæller, at en person ved en synsprøve på 6 meters afstand lige netop kan se de symboler, som en normaltseende kan se på 18 meters afstand. Synsstyrke er øjets evne til at skelne mellem to tætliggende punkter, samtidig
med at man identificerer den form eller det symbol, som punkterne er tegnet i.
Synsstyrken bliver undersøgt ved en test, hvor man måler evnen til at se de forskellige symboler og former på en bestemt afstand. Det er synsstyrken,
der definerer, hvor godt eller dårligt en persons syn er.
Man udtrykker synsstyrken i brøker og i forhold til det normale syn. Synet hos en normalt seende defineres som 6/6 og det normale synsfelt som 180 grader, når begge
øjne er åbne. Dvs. hvis en person har en synsstyrke på 6/18 betyder det, at han på 6 meter kan se det en person med et normalt syn kan se på 18 meter. Synsbrøken er målt på det bedst seende øje og
med den bedste brille eller kontaktlinse.
Udover forskellige grader af nedsat synsstyrke findes der også andre former for synshandicap, som for eksempel manglende evne til at styre øjnene, dobbeltsyn, lysoverfølsomhed,
synsfeltdefekter med flere.
Man vurderer også personens synsfelt. En normalt seende har et synsfelt på 180 grader med begge øjne åbne. Hvis en person f.eks. har en god synsstyrke, men kun har et synsfelt på 10 grader
("kikkertsyn") defineres det som blindhed.
Svagsynet
Hvis synsstyrken er mindre end eller lig med 6/18, men bedre end 6/60 er man svagsynet
Socialt blind(Stærkt svagsynet)
Hvis
synsstyrken er mindre end eller lig med 6/60 på bedste øje (og med bedste optik/brille.
Prapktisk blind(Stærkt svagsynet)
Man er praktisk blind, hvis ens synsstyrke enten er
A: mindre end 1/60
B:
ens synsfelt højst er 10 grader på det bedste øje
C: man har en synsstyrke på 6/18 eller derunder og samtidig har et synsfelt på 20 grader eller mindre.
Totalt blind
Man er totalt blind, hvis
man ingen lyssans har.