Juletræ, juletræ, juletræ en glædens dag!
Voksne og børn strømmer ind i lokalet, hvor juletræet står og stråler i al sin glans.
De voksne finder pladser ved de opstillede borde, og
i begyndelsen sidder børnene sammen med forældre og bedsteforældre.
Der er dækket op med æbleskiver, marmelade og florsukker. Kander med gløgg, kaffe og varm kakao, og selv om klokken knapt er to om eftermiddagen
langer alle til fadene.
Det er dejligt at se, og da det er søndag er æbleskiverne sikkert erstatning for frokost for de fleste, men der er nok af de velsmagende pumler, så gå bare til den.
Vi er dumpet ind midt i kreds
Sønderjyllands første juletræsfest, i hvert fald efter min bedste viden. Jeg har i de år, jeg har været med, og det er fra 1999 og til nu den 20. november 2022, ikke oplevet, at kredsen har arrangeret juletræsfest for
børn og voksne i Dansk Blindesamfunds kreds Sønderjylland, men nu skulle det så være.
Alle i kredsbestyrelsen gik med stor entusiasme i gang med forberedelserne.
Juletræet blev fundet, julemandslauget blev kontaktet,
for ingen juletræsfest uden julemand. Børnene, de fleste af dem, håbede på, at julemanden kom for at spørge, hvad de ønskede sig til jul, og måske havde han også julegodter med. Forventningens glæde
var stor, og det var det, bestyrelsen håbede på, at både juletræ, julemand og godter, ville tænde lyset i børnenes øjne.
Efter, at den værste sult var blevet stillet, blev der omdelt julesange med forslag
om, at vi skulle synge et par stykker, og det satte stemingen endnu lidt i vejret, da alle opløftede deres stemmer i Skille-ma-dinka-du eller Søren Banjomus, som den jo mere rigtigt hedder, og bagefter var vi til julebal i Nisseland.
Julen
har bragt lød også smukt fra alles læber, men efter den sidste strofe, følte børnene, at der skulle ske noget, og de begyndte for alvor at finde hinanden rundt om juletræet og mellem bordene.
Desværre var
ingen forældre med synshandicappede børn tilmeldt, men bestyrelsens medlemmer havde børn og børnebørn med. Medlemmer havde bedsteforældre og børn med, så alt i alt var vi samlet 43 personer, hvor af omtrent
halvdelen var børn fra meget lille, dvs. omkring 1 års tid og op til en 11-12 år. Børn som i dagligdagen er vant til at have kontakt med forældre eller bedsteforældre med synshandicap.
Kredskasserer Michael gik
hen til pladsen omkring juletræet, hvor han fik fanget børnenes opmærksomhed. Han opfordrede dem alle til at råbe på julemanden, der, som han sagde, sov meget dybt, så de skulle råbe meget højt.
Børnene
gjorde en stor indsats, men først da de voksne blandede sig i koret, skete der noget.
Pludselig blev der tumult ved indgangen til salen, og med et blev børneflokken helt stille.
Ind kom julemanden med en kæmpesæk på
ryggen. Han spurgte, om børnene glædede sig til jul, og nogle af børnene ville godt svare, da han spurgte, hvad de ønskede sig i julegave. Én af drengene svarede, at han ønskede sig tøj. Det var ikke sket i min
barndom, hvor ikke mindst drenge ønskede sig alt andet end tøj i julegave.
Julemanden spurgte børnene, om de ville hjælpe ham med at gå rundt om juletræet og også være med til at synge nogle flere julesange.
Der blev sunget på livet løs efter, at børnene havde samlet sig i inderkredsen om træet, og de voksne som en ydre ring, og så blev der travet og sunget i vilden sky.
Efter Nu er det jul igen, som blev sunget som den
sidste, sagde julemanden, om piger og drenge havde været søde børn, for hvis de havde, så havde han lidt lækkert med til dem.
I god ro og orden - forældre hjalp med at holde børnene i rækken til uddeling
- fik alle en kæmpestor godtepose. Der var jubel fra alle kanter, og det var kun med besvær, forældre fik forhindret, at hele posen blev tømt på stedet.
Efter lidt mere snak mellem de voksne og glad leg, hvor alle børnene
fik brugt lidt mere krudt, hvis de ikke lige diskuterede med en forælder, om de måtte spise endnu en godte fra posen, begyndte folk stille og roligt at bryde op.
En lille håndfuld blev dog tilbage i salen, da der skulle ryddes op,
men selv det foregik med glade miner, så da de tilbageblevne endelig kunne sætte sig og slappe af over en gå hjem øl, blev arrangementet evalueret efter bedste evne og samvittighed, og selv om et par stykker af os arrangører
måtte nævne, at vi savnede en bestemt gruppe af vore medlemmer, nemlig de familier, hvor der er synshandicappede børn, måtte vi trods alt erkende, at vi godt kunne være tilfredse med arrangementet.
Én lille detalje
omkring julefesten, skal dog nævnes til slut.
Der var bestilt en musiker, som skulle have akkompagneret vore musikalske sangpræstationer, men han havde desværre måttet lægge sig med Corona, og det så kort tid før
arrangementets afvikling, så vi måtte klare det musikalske islæt uden hjælp fra en pianist.
Det gik nu strålende, så det kan alt i alt godt gøres om igen til næste år, men så håber vi,
som nævnt, at der kommer endnu flere med.